søndag den 6. april 2008

Venstres nye røde komet

Venstres nye våben til at vinde flere kvindelige stemmer hedder Inger Støjberg og hun er rødhåret, så pas på denne 35 årige unge komet. Hun har på trods af sin korte karriere allerede været ude i politiske magtkampe med Anders And Junior, noget som hun selv benægter og siger »Den sag er lukket. Det er en gammel sag. Der er slet ikke nogen sag«. Ægte politiker-sortsnak, det er tydeligt at hun har lært noget af sine år i Venstres Ungdom.

Her ses hun på et modelfoto i et forsøg
på at blive optaget til TV3s Top Model

I dag er hun blevet fuldtidspolitiker og ordfører for Venstre. En meget betydningsfuld post, som for de uinviede går ud på at hun fører ordet når der foretages rundvisninger på Christiansborg og fortæller hvad dagens menu i Snapstinget byder på, dvs. oftest snaps. Uden snaps og drikke duer helten som bekendt ikke.
inger2

Det vides ikke med sikkerhed, men det siges at det var dette billede som Inger brugte til at overtale Anders And til at give hende ordførerposten "Pleeaase Anders, så kan vi putte Troels over i et ministerium som selv ikke Connie gider have." Det virkede.

»Jeg er meget glad for min post, selvom Post Danmark nu snakker om at fjerne lørdagsomdelingen, men der er jeg alligevel på træktortræf med Troels så det har jeg ingen holdning til. Næste spørgsmål«


Inger er vellidt iblandt sine egne og selv tidligere ordfører og eks-radiodirektør på en lille lokal Odense radio siger »Inger [Støjberg, red] er en rigtig god politiker og hun forstår virkelig at fortælle om de gamle malerier og lovtekster på 'borgen når der kommer gæster. Det sker selvfølgelig ikke så tit og dem der kommer der har efterhånden set malerierne og hørt historierne 30 gange, men jeg kan forstå at hun har fået min gamle tjans i 'tinget også.«

Adspurgt om hvorvidt den tidligere ordfører mener at Inger Støjberg har fået tjansen fordi hun er kvinde og ung svarer han »Nej, det tror jeg bestemt ikke. Jeg tror hun fik tjansen fordi hun er rødhåret og så har hun store fødder. Det er noget folk har tillid til, det er derfor jeg aldrig kunne slå igennem.«
Ordførerens navn er redaktionen bekendt, men han ønsker at være anonym. Vi vælger derfor istedet at bringe et billede af ham til et DSU påske kursus.

hilton-og-glistrup
Nu skulle det vist være tydeligt hvorfor han
bliver kaldt grisen.

Men det er ikke kun af sine egne at Inger Støjberg er vellidt, også hos oppositionen lyder der prisende ord.
monkey
Magrethe Vestager ønskede ikke
at deltage i artiklen

Mette Frederiksen oppositionens sande mode- og stilordfører, siger om Inger Støjberg »Inger? Who the fuck is Inger? Nå spøj til side, den slags kan vi godt lide her hos liste A, bare se på Jeppe Kofoed« hun giver mig et kækt smil og blinker med det højre øje. Jeg spørger om hun har fået noget i øjet, men hun ignorerer mig og fortsætter »Inger er en meget stærk personlighed og en af mine gode venner, hun ved det bare ikke endnu!" Pludselig stikker Mette af og Carsten Hansen dukker op istedet:
zebra

»Ja jeg kunne ikke rigtig bestemme mig så jeg tog både striber og ingen striber. Jeg har lidt svært ved at holde fast ved mine meninger.«

Ingen kommentarer: