tirsdag den 6. maj 2008

Ligeløn nu! (Og genåbn Barsebæk)

Det har de sidste par uger været meget diskuteret i diverse danske medier og vores broderfolk Sverige er nu også hoppet med på vognen. Jeg taler naturligvis om ligeløn mellem racerne.
Alt for længe har mandens naturlige partner været underbetalt og slet ikke fået den respekt som de fortjener for deres arbejde.
Jeg taler naturligvis om alle de modige hunde som udfører et kæmpe arbejde i det danske samfund, hvor de fanger narkosmuglere, finder bomber og generelt hjælper politiet i deres arbejde. For ikke at tale om deres evige kamp mod menneskets fjende nummer 1: Katten.

Under årets 1. maj var både oppositionens sande leder, Keld Albrechsen og hans tossede medløber Helle-Thorning Schmidt ude og erklære deres moralske opbakning til at finde en løsning på denne ulighed i samfundet, billedet nedenfor er taget i Alice I Eventyrland-skoven i Nørresnedrum.

Keld Albrechsen og Helle-Thorning Schmidt,
fra venstre mod højre. En retning som Helle har
fulgt en del de seneste år.

Nu tænker du nok: Hvor er Dansk Folkeparti, danmarks eneste sande dyrevenlige politiske parti, efter Ny Alliance blev afsløret for ikke at være dyrevenlige men blot en flok papegøjer der havde lært at gentage hvad andre sagde.
Dansk Folkeparti har ikke ligget på den lade side i denne sag og foreslår at vi opretter en lønkommision med et budget på 38 mia. kr. over 200 år, som skal sørge for at disse heroiske hunde får den mængde hundekiks og godbidder som de fortjener.
Enkelte eksperter har været ude og kritisere forslaget med den begrundelse at det beløb vil blive ædt op ad inflationen, set i lyset af de seneste lønstigninger til de offentlig ansatte organiseret hos FOA, har nationalbanken justeret forventningen til inflationen over de næste 5 år til 100.000% inspireret af Mug-Aben.


Kristendemokraternes spidskandidat til næste
års Europa Parlement valg siger:
"Jeg giver aldrig op over for demokratiet!"

Vi slutter med et billede fra de svenske politihundes strejke for ligeløn, inspireret af de danske

Ingen kommentarer: